medicinkvinden.dk

Hvorfor Gør Muskler Ondt Efter Træning? Det Simple Svar

17. June 2021 Pixabay

Vi kender alle til den ubehagelige følelse af ømhed, der kommer efter en hård træning. De fleste ved, at dette kommer, når man lige er begyndt at motionere eller træne, er begyndt at træne nogle nye muskler, eller blot dyrker en lidt anderledes motionsform, end man er vant til. Men hvorfor er det lige, man bliver så øm i musklerne efter træning? Dette er emnet, som vi vil berøre i dag.

Hvorfor gør muskler ondt efter træning? Man får ondt i musklerne efter træning, fordi nogle af muskelfibrene i muskulaturen simpelthen nedbrydes. Dette er en helt uundgåelig process, som man er nødsaget til at skulle igennem, hvis man vil træne sine muskler større og stærkere. Herefter vil dine muskler gå gennem en restitutionsproces, der gør dem stærkere end de var før.

Der er altså ingen vej udenom ømhed, hvis du vil i form eller have større muskler. Dog vil du med tiden føle dig mindre og mindre øm, i takt med at dine muskler vænner sig til træningen. Dog kan dette også være et tegn på, at det er tid til at ryste posen lidt, når det kommer til din træningsrutine, hvis altså du vil blive ved med at udfordre og opbygge dine muskler, frem for blot at vedligeholde dem.